Hej og velkommen til min underviserprofil!
Jeg hedder Katrine og jeg er aktuelt ved at blive færdig med min HF, som jeg ønsker at bruge til at kunne søge ind på jura. I min fritid nyder jeg at være sammen med venner, lave krydsord, træne, tegne og generelt være kreativ og især at nørde i madlavning.
Min motivation for jobbet som lektiehjælper kom, da jeg så hvor meget det hjalp min lillebror at få lektiehjælp her igennem.
Som person er jeg rolig og imødekommende. Jeg ved, at jeg selv tidligere har været det sted hvor eleven er nu, og jeg vil derfor altid gå ind med den tålmodighed og forståelse, som er nødvendig for eleven. Min undervisningsstil er derfor også præget af først og fremmest at skabe de rammer, som gør eleven mest tryg og have fokus på at gøre undervisningen sjov, da eleven lærer bedst, når de selv har det bedst og er mest muligt motiverede.
Derudover har jeg et godt kendskab til diverse psykiatriske diagnoser, og møder altid alle i øjenhøjde og med fokus på deres individuelle behov, uanset hvem det måtte være.
Jeg glæder mig til at møde dig!