Mit navn er Vilma, velkommen til min underviserprofil!
Til daglig læser jeg til lærer på Københavns professionshøjskole. Jeg studerer forskellige metoder for at undervise og forstå, hvordan folk lærer bedst. Jeg ser frem til at bruge mine færdigheder til at hjælpe mine kommende elever.
Jeg er en glad og energisk pige, der elsker at hjælpe andre mennesker. Jeg er typen der sætter pris på livets små glæder og energien i hverdagen. Min naturlige glæde og entusiasme er en del af, hvem jeg er, og de reflekteres i mine daglige aktiviteter og relationer.
Jeg kan godt lide at lære fra mig, og det betyder meget for mig, at stille mig lige med dem jeg skal undervise. Min evne til at formidle komplekse emner på en forståelig måde, har hjulpet mine elever med at opnå gode resultater, og udvikle en stærk passion for læring - og ikke mindst blive mere selvsikre og motiverede.
Jeg skaber en god undervisning ved at skabe den bedste læringsramme for den enkelte elev jeg sidder med - på baggrund af alder, diagnose, andre faglige eller personlige udfordringer. Jeg har selv ADHD, og kan sætte mig ind i de vanskeligheder det medfører i et normalt læringsmiljø - derudover kan jeg inddrage erfaring fra mine egne udfordringer i dagligdagen, om det er personligt eller fagligt.
Jeg er lektiehjælper ved GoTutor, da jeg ønsker et studiejob der læner sig op at min uddannelse som lærer. Jeg kan her samle erfaring omkring at hjælpe andre med fagligt arbejde, og tilrettelægge min hjælp til den enkeltes behov og ønsker.