Velkommen til min underviserprofil!
Jeg er en ung kvinde fra Jylland, der blev fynbo, da jeg startede på multimediedesigneruddannelsen på UCL i 2020. Efterfølgende tog jeg en professionsbachelor i digital konceptudvikling, hvor min passion for visuel kommunikation, projektledelse og konceptudvikling voksede. Jeg har arbejdet som kreativ projektleder hos 4.dk, men går freelance efter juli, da jeg er blevet optaget på mit drømmestudie i filmproduktionsledelse.
Som person er jeg nysgerrig, struktureret og løsningsorienteret. Jeg elsker at lære nyt og arbejder altid med en positiv indstilling. Som underviser er jeg engageret i mine elevers succes og skaber et trygt og interaktivt læringsmiljø, hvor eleverne får støtte og motivation til at yde deres bedste.
Jeg er lektiehjælper ved GoTutor, fordi jeg brænder for at hjælpe elever med at udvikle sig og opnå deres fulde potentiale.
Jeg glæder mig til at møde dig!