Velkommen til min underviserprofil!
Jeg hedder Annika og kommer fra Tyskland. Jeg er flyttet til Danmark i 2021 og læser i øjeblikket international virksomhedskommunikation i fransk på Aarhus Universitet. Som person er jeg glad, engageret og motiveret.
Jeg har fem års erfaring med lektiehjælp i engelsk, fransk og matematik, og tilbyder også hjælp i tysk, som er mit modersmål.
Mine kompetencer i Matematik har jeg opnået gennem min uddannelse i både Tyskland og Danmark. Her i Danmark har jeg læst Matematik A på Aarhus HF & VUC.
Jeg elsker at undervise og kan godt lide at lære sprog. Ud over det bruger jeg min fritid på at mødes med venner, gå på café og læse bøger.
Min undervisning tilpasses altid dine eller dit barns specifikke behov, så I får mest muligt ud af det. Jeg sørger for, at undervisningen både er lærerig og spændende.