Hej og velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Viktor og jeg læser lige nu psykologi på SDU. Jeg er en meget stille og rolig person, der er nem at snakke med og har let til latter. Med mig vil vi altid mødes i øjenhøjde og se på opgaverne sammen, og du vil derfor ikke mærke noget pres over eventuelle udfordringer, da jeg er en meget uformel person, som altid vil have fokus på din trivsel. Man lærer bedst, når man er ved godt mod og i godt humør. Derfor er min fornemmeste opgave at skabe en positiv oplevelse omkring læring og give dig lige netop den vejledning, du har brug for. Et forløb med mig starter således med, at vi sammen kigger på det aktuelle stof og taler om, hvad der er særligt svært. Herefter finder vi ud af, hvilke mål vi gerne vil opnå, hvad end dette er en bestået eksamen, eller bare en bredere generel forståelse af nogle emner. Uanset hvad skal vi nok nå et sted, hvor du føler dig mere kompetent og rolig i det faglige stof.
Lidt om mig som person:
Når jeg ikke sidder med hovedet i psykologi-bøgerne er jeg oftest at finde sammen med min kæreste, foran computeren/Playstationen eller i fitness. Jeg elsker generelt alt, hvad der indebærer fordybelse - hvad end dette er gennem kvalitetstid med mine nærmeste, medrivende historier i serier/film/spil eller bare en god træning. Derudover elsker jeg at se fodbold, særligt når Manchester United spiller, og om sommeren nyder jeg at spille fodbold og basketball i det gode vejr.
Jeg håber at kunne bruge min rolige natur og positive tilgang til at yde den bedst mulige hjælp til lige netop dig og dine behov!
Mvh Viktor