Mit navn er Sude, og måske er jeg din nye underviser!
Lige nu går jeg i 3.g (STX). Jeg er en optimistisk person, som nyder at tilbringe tid sammen med venner og familie i min fritid. Mine største hobbyer er at læse bøger, se serier og lære nye sprog. Jeg bliver altid tiltrukket af muligheden for at forbedre mine egne kompetencer. Udendørsaktiviteter og fitness udgør også en vigtig del af min hverdag. Jeg er motiveret, pligtopfyldende og en sand energibombe!
Som underviser er jeg tålmodig og interesseret i det, jeg lærer mine elever. Det er vigtigt for mig, at mine elever ikke keder sig under undervisningen. Derfor inddrager jeg forskellige læringsmetoder, aktiviteter og huskeregler, især når det gælder sprog. Jeg finder glæde i at hjælpe andre og tager hensyn til deres individuelle behov. Jeg ser frem til at møde dig!