Hej og velkommen til min underviserprofil!
Jeg er en ung pige, som er i gang med et sabbatår efter at have afsluttet gymnasiet. I min fritid er jeg aktiv i fitness.
Jeg har selv i de mindre klasser oplevet, at jeg havde svært ved matematik. Her oplevede jeg ofte følelsen af ensomhed og en følelse af, at faget var uforstående. Jeg havde faktisk ikke kun brug for faglig støtte, men ligeså meget motivation og selvtillid til min gåpåmod.
Derfor ved jeg, at det med at have svært ved et fag, både kan være motivation og forståelse, men det kan også være frygten af at stille sine spørgmål højt i klassen og mangle vejledning og hjælp til sin faglige forståelse. Det er her jeg håber, at jeg som lektiehjælper kan skabe et trygt rum med eleverne og hjælpe med deres faglige udvikling.
Jeg tror på, at alle børn kan klare sig gennem skolen med den rette hjælp og motivation. Jeg vil ikke kun hjælpe mine elever med at få de rigtige svar på de pågældende lektier og klare sig godt i det enkelte fag, men jeg vil også hjælpe dem med at skabe den rette motivation og selvtillid til at tage med sig i andre fag og i fremtiden.
Jeg glæder mig til at møde min kommende elev!