Hej og velkommen til min underviserprofil!
Min passion for kultur og sprog viser sig både i min uddannelse og fritid. Jeg har en kandidatuddannelse i litteraturvidenskab fra SDU og bruger meget af min fritid på at læse, undersøge og informere mig om kulturens rolle i den globaliserede verden og de ændringer der foretages eller bør foretages for at komme folk til gode.
Jeg ønsker at dele min passion for de humanistiske undervisningsfag ved at vise, at disse fag ikke blot er en nødvendighed, men noget der kan skabe forståelse for sig selv og andre mennesker, glæde og inspiration for alle.
Min undervisningstilgang er legende, ambitiøs og passioneret, samtidig med at være forstående og understøttende for elevens eventuelle vanskeligheder ved fagene.
Jeg har arbejdet med børn og unge i forskellige roller, eksempelvis som frivillig pædagogmedhjælper i en børnehave, forelæser for en gymnasieklasse i forhold til skrivning af SRP. og eksamensvagt på Skt Knuds Gymnasium og SDU.
Ligeledes har jeg hjulpet familie og venner med opgaveskrivning og korrekturlæsning.