Velkommen til min underviserprofil!
Jeg studerer til maskinmester på SIMAC og har en stor passion for mekanik, elektronik samt muligheden for at rejse og møde nye mennesker.
Min baggrund som uddannet mekaniker har givet mig solid teknisk erfaring, og jeg har desuden haft ansvaret for at vejlede og uddanne flere lærlinge. Derudover er jeg certificeret divemaster, hvor jeg ligeledes har undervist og trænet elever.
At undervise, videregive min viden og støtte andres udvikling er noget, der motiverer mig dybt. Jeg finder stor glæde i at dele min ekspertise og bidrage til andres læring og succes.
Jeg ser frem til at møde dig!