Om mig:
Jeg har en meget udadvendt og sprudlende personlighed, og elsker at sprede positivitet og glæde hos folk omkring mig. Jeg går lige nu på Life Science linjen på HTX, hvor biologi, teknologi og matematik er på højniveau. I min fritid er jeg aktiv i Ungdommens Naturvidenskabelige Forening, hvor jeg er medarrangør på science-camps, der skal styrke børn og unges interesse i naturvidenskab. Udover alt det naturvidenskabelige, kan jeg godt lide at holde mig opdateret i nyheder, både politisk, men også popkulturelt. Jeg elsker også at lytte til musik, danse og spille teater:)
Hvad kan jeg tilbyde?
Det er vigtigt, at hele læringsprocessen bliver taget i elevens tempo. Om det er en opgave der skal skrives, begreb der skal læres, eller en specifik evne, der skal styrkes, så er jeg klar til at hjælpe:) Jeg er lektiehjælper, fordi jeg nyder at lære fra mig, og jeg elsker at se mennesker udvikle sig fagligt, men også ift. deres selvtillid, når de bliver mere sikre i det, de har lært. Jeg er altid klar på at tage en god snak om, hvor det egentlig er der er brug for hjælp, og hvad vi sammen kan gøre for at nå de mål, vi har sat i fællesskab. Det er vigtigt for mig, at læringsforløbet bliver tilpasset til den specifikke persons behov, også hvis behovene ændrer sig hen ad vejen. Generelt sætter jeg dialog og tryghed, både fagligt og relationelt, i fokus.