Jeg hedder Sissel, og dette er min underviserprofil!
Jeg er en frisk og glad ung kvinde, der elsker at lære fra mig. Til dagligt studerer jeg Idræt og Fysisk Aktivitet på Københavns Universitet, fordi jeg elsker at bevæge mig og lære om kroppen, læring og didaktik. Ud over at studere holder jeg af at være sammen med venner, bevæge mig, lave gymnastik, læse gode bøger og synge og spille musik.
Jeg har undervisererfaring fra tidligere ansættelser som lærervikar og gymnastikinstruktør. Som lærervikar underviste jeg i samtlige fag fra 0. til 9. klasse, og som instruktør har jeg undervist børn og unge fra 6 til 15 år i gymnastik. Derudover har jeg erfaring med at arbejde med børn som pædagogmedhjælper i en SFO og ved frivilligt arbejde i en vuggestue for børn med særlige behov.
Som underviser synes jeg, det er vigtigt at møde den enkelte elev nærværende og motiverende, der hvor han/hun befinder sig i sin læring. Læring skal ikke være ”surt”, så derfor forsøger jeg altid som underviser at skabe et hyggeligt og sjovt læringsrum, hvor vi sammen kan finde frem til de rigtige svar :-)
Jeg ser meget frem til vores forløb sammen!