Hej og velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Sarah og jeg bor på Amager. Jeg studerer Samfundsfag på Københavns Universitet og Erhvervsøkonomi på Syddansk Universitet med henblik på at blive gymnasielærer. Jeg har erfaring med undervisning både som lærervikar i folkeskolen og fra mit nuværende arbejde, hvor jeg underviser, oplærer og holder oplæg. Denne erfaring har givet mig en solid forståelse for formidling og pædagogik.
Som person og underviser er jeg tålmodig, engageret og empatisk. Jeg brænder for at skabe motivation og læringsglæde hos børn og unge og arbejder altid for at tilpasse undervisningen til den enkelte elevs behov og niveau. Jeg har en særlig stærk interesse for at videreformidle viden om vores samfund og økonomi, som afspejler sig i min motivation for at undervise i præcis disse fag.
Jeg har altid nydt at lære fra mig og jeg stræber efter at skabe et trygt rum, hvor eleverne kan udvikle sig fagligt og få mere selvtillid.
De bedste hilsner
Sarah