Velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Anna, og jeg går til daglig på STX i København, hvor jeg læser Bio/Kemi. Når jeg ikke er i skole, elsker jeg at være sammen med mine venner og familie, samt at læse og skrive. Jeg spiller fodbold med nogle venner, og jeg elsker generelt at være aktiv. Jeg er en meget åben person, som elsker at være sammen med nye mennesker.
Jeg tror på, at hvis man skal blive god til noget, skal man ikke bare forstå det, men man skal også kunne lide det. Derfor synes jeg, at det er altafgørende at finde noget i stoffet man skal lære, som man kan koble på noget andet, som man godt kan lide. Ydermere er forståelse, tryghed og tålmodighed også meget vigtigt. Trygge rammer er essentielt for god undervisning og læring!
Jeg er tålmodig og gør meget ud af, at der ikke er nogen der skal føle sig 'dumme' eller 'forkerte', bare fordi der er noget de ikke kan. Det skal vi nok lære :-)
Jeg glæder mig meget til at møde dig!