Hejsa
Jeg hedder Katja Schmidt Nielsen og jeg er 21 år gammel. Til dagligt bor jeg i Odense med min kæreste, hvor jeg læser samfundsfag på 1. semester på Syddansk Universitet. Som person er jeg altid smilende , tålmodig og yderst engageret i alt hvad jeg foretager mig - om det er om politik på studiet eller hesten i min fritid, så går jeg altid all in.
Jeg brænder for at undervise og finde måder, hvorpå jeg kan gøre en forskel for andres læring. Derfor arbejder jeg som lektiehjælper hos GoTutor. Jeg ved fra egen erfaring, hvordan det kan føles at være udfordret i enkelte fag – den følelse inspirerer mig til at hjælpe andre, der står i samme situation. Faktisk har jeg siden mine egne folkeskoleår vidst, at jeg ville arbejde med undervisning. Min drøm er at blive gymnasielærer, og det arbejder jeg målrettet på hver dag.
Jeg har tidligere erfaring som lektiehjælper, men jeg har også ageret som praktiserende folkeskolelærer i mit sabbatår. Disse erfaringer har givet mig indsigt i, hvordan man bedst understøtter den enkelte elevs faglige udvikling. For mig er der ikke én fast formel for læring – men jeg tror på at give hver elev tid, selvtillid, motivation og skræddersyede metoder, der passer til deres behov.
Jeg lægger stor vægt på at opbygge trygge og tillidsfulde relationer med mine elever, fordi jeg tror på, at den bedste læring sker i et trygt miljø. Ingen lærer på samme måde, og derfor tilpasser jeg min undervisning til den enkelte. Når vi starter samarbejdet, vil jeg særligt bruge tid på at finde ud af, hvad der fungerer bedst for dig.
Min undervisning kan derfor byde på stor diversitet:
Eksempelvis kan jeg i matematik ty til spil, praktiske opgaver eller noget helt tredje. I samfundsfag vil vi eks. kunne ligge begrebskort eller se på virkelige eksempler, for at gøre læringen mere virkelighedsnært - alt efter hvad der er mest hensigtsmæssigt for dig.
Jeg glæder mig til at møde dig og hjælpe dig videre i din læring