"Skal det i sandhed lykkes dig at føre en person et bestemt sted hen, skal du først og fremmest begynde der, hvor personen er......."
Frit efter filosof og forfatter Søren Kierkegaard: Hjælpekunst.
Efter denne "opskrift" har jeg undervist i de sidste 34 år dels i folkeskolen, købmandsskolen samt andre aktører (hjælp til samtlige typisk pressede personer udenfor arbejdsmarkedet - fra førtidspensionister til forsikrede ledige m.fl.)
Alle grupper typisk med godt til rigtigt godt resultat. Ex. mit første år som faglærer på købmandsskolen fik 5 elever 13, 7 elever 11, 10 elever 10, 5 9, 3 8 og 2 7. Retfærdighedsvis skal det bemærkes, at det var A-niveau.
Der var ligeledes 3 elever på C-niveau, der bad mig hjælpe dem i et fag jeg ikke underviste dem i, da de ikke havde været specielt flittige.
De havde fået henholdsvis 7 og 6 i faget og efter 2x3 timer tutorerne fik de 9 og 8.
Undervisning er et kald for mig - noget der giver mig energi - det at se mennesker rejse sig og vokse.
Som person er jeg positiv, muligheds- og løsningsorienteret og oplever mennesker, som noget af det mest interessante og spændende, jeg kan forestille mig og som findes.
Udover mennesker og personlig udvikling har jeg mange andre fritidsinteresser såsom trædrejning, filosofi, nærvær, sundhed, frivillig på Koldinghus som påklæder, koordinator for Ayurvediske Konsultationer - et 5000 år gammelt indisk sundhedssystem, der er godkrndt af WHO, åndedrætsøvelser m.m.
Jeg arbejder pt som professionel anden aktør med genplacering på nedsat tid.
Jeg er lektiehjælp hos GoTutor, fordi at hjælpe er det største i livet - og fordi jeg har noget unikt at byde på - og tålmodighed er min faste følgesvend.
Vi ses 🙏❤
Kh Per.