Velkommen til min underviserprofil :-)
Mit navn er Victoria og jeg har lige færdiggjort min HTX-uddannelse på den internationale studieretning (Kommunikation/IT og Samfundsfag). Jeg er en meget tålmodig person der, fra mine mange år som badmintontræner, er vant til at lære fra mig til forskellige aldersgrupper, niveauer og personligheder. Det inkluderer også at skifte mellem læringsmetoder og tilgange til opgaver, alt efter hvad der fungerer bedst. Både på min uddannelse og højskole ophold har jeg hjulpet folk i forskellige fag, hvor på højskole var det i dansk på folkeskole niveau, og på HTX var det med større rapporter og skiftlige afleveringer i en bred variation af fag.
Generelt er jeg en rolig og hjælpsom person, der elsker at kunne dele ud af min faglige viden, som jeg f.eks. ofte har gjort med min lillebror. Når jeg hjælper nogen med skole relaterede opgaver, fokuserer jeg på at opbygge deres selvtillid, ikke kun omkring det at løse opgaver, men også det at kunne formidle deres viden videre, både skriftligt og mundtligt.
Noget jeg er specielt god til at lære fra mig, er måden man strukturer læring på (også selvstændigt udenfor én til én lektiehjælp med GoTutor, hvis der er interesse for det) bl.a. op til en eksamen eller afleveringsfrist. I undervisning med mig kan der stilles spørgsmål til alting, og der vil altid komme et svar med en forklaring. Jeg opfordrer også altid til at spørge om de svære ting igen, indtil der ikke længere er behov for spørgsmål.