Hej! Jeg hedder Ida Maria og til daglig er jeg i gang med en HHX-uddannelse på Køge Handelsskole.
Som tutor er jeg tålmodig, positiv og god til at møde elever i øjenhøjde. Jeg tror på, at alle kan lære, når undervisningen bliver tilpasset den enkelte, og derfor gør jeg meget ud af at forklare ting på en måde, der giver mening for den elev, jeg sidder med.
Jeg er selv ordblind og ved derfor, at man ikke altid lærer på samme måde som andre. Det har givet mig erfaring med forskellige læringsmetoder og en god forståelse for elever, der har brug for ekstra støtte eller struktur.
Jeg har selv fået hjælp gennem GoTutor, og derfor ved jeg, hvor stor en forskel den rette hjælp kan gøre. Det er en af grundene til, at jeg gerne vil hjælpe andre med både faglig udvikling og mere selvtillid i skolen.
Når jeg ikke studerer, bruger jeg meget tid sammen med mine venner, hører musik (især dansk musik som Annika og Kesi) eller slapper af med en god serie eller film.