Velkommen til min underviserprofil! Jeg hedder Emerli, og jeg er i gang med min HTX-uddannelse, hvor jeg har stor interesse for naturvidenskabelige fag, men også har stærke kompetencer i dansk faget. Jeg er en glad og smilende pige, som er løsningsorienteret og ikke giver op ved en udfordring. Jeg elsker at være kreativ og fordybe mig i at skabe ting med hænderne (f.eks. lave keramik, skære i træ eller tegne). Derudover nyder jeg at være aktiv ved for eksempel at tage i fitnesscenteret eller løbe en tur. Jeg kan godt lide at se tingene på en ny måde og bruger alternative vinkler til at undervise ud fra (f.eks gennem kreativitet eller ved at få kroppen i gang). Dette var en stor hjælp for mig selv i folkeskolen og håber, at jeg kan hjælpe andre gennem min undervisning. Jeg mener, man bedst lærer gennem smil og opmuntring, så jeg vil skabe en undervisning med forbedring i fokus samt med plads til fejl. Jeg glæder mig til at møde dig!