Hej og velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Jacob, og jeg er i gang med OPU-uddannelsen i München, hvor jeg samtidig arbejder hos fintech-banken Banking Circle i compliance-afdelingen. Her arbejder jeg med at forebygge og identificere svindel og samarbejder løbende med finansielle institutioner, politi og andre relevante myndigheder. Det kræver struktur, ansvar og overblik – kompetencer jeg også tager med i mit arbejde med andre.
Jeg blev færdig med min ungdomsuddannelse her i sommers, så jeg kan stadig tydeligt huske, hvordan det er at stå midt i afleveringer, eksamener og faglige udfordringer. Derfor har jeg også en god forståelse for de krav og forventninger, elever møder i deres skolegang i dag.
Jeg har altid haft stor glæde ved både selv at lære nyt og ved at hjælpe andre med deres faglige udvikling. Gennem årene har jeg blandt andet været træner for børn og unge i forskellige aldre, herunder U7/8 i fodbold og U10/11 i håndbold. Det har givet mig erfaring med at forklare ting på forskellige måder og tilpasse mig den enkelte, alt efter behov og niveau.
Jeg er en udadvendt og positiv person, som trives i dialog med mennesker i alle aldre. For mig er det vigtigt, at læring føles tryg, motiverende og overskuelig. Jeg lægger vægt på at møde eleven i øjenhøjde og støtte dem i at få mere selvtillid og overblik i deres skolearbejde.