Hej og velkommen til min profil!
Jeg hedder Isabella og til daglig går på min kandidat i Sprogpsykologi ved Københavns Universitet. I min fritid interesserer jeg mig for blandt andet træning og kreative projekter, og som person er jeg imødekommende, hjælpende og smilende.
Da jeg gik på gymnasiet havde jeg Dansk A, Historie A, Engelsk B, Psykologi B og Matematik A. Nu på universitetet arbejder jeg en del med engelsk, dansk og psykologi. Jeg er derfor særligt stærk indenfor de humanistiske fag, og vil rigtig gerne lære fra mig og hjælpe børn og unge, som har brug for et ekstra fokus i bestemte fag.
Jeg har før arbejdet med børn i folkeskolealderen, da jeg var au pair i Italien i to år. Her boede jeg hos fire forskellige familier, hvor jeg hjalp børn/unge med lektier i blandt andet engelsk og italiensk. Jeg synes at man bør tilpasse læringen til den enkelte elev, da jeg oplevede at nogle børn/unge lærte ved at sidde stille og roligt med opgaver og repeterer, mens andre lærte bedre ved at tale højt om emnerne. Desuden ville jeg som underviser fokusere på at skabe et trygt rum, og at være en god hjælp og støtte for eleven.