Hej og velkommen til min underviserprofil! Jeg er en smilende pige, som i sommeren 2025 færdiggjorde en STX på Aalborg Katedralskole. Lige nu har jeg sabbatår med håbet om at komme ind på antropologi studiet om ikke så længe i Aarhus.
Fagligt er jeg særligt interesseret i historie, samfundsfag, dansk og religion, men jeg kan også hjælpe i matematik, da jeg har haft det på A-niveau i gymnasiet. Derudover har jeg altid været glad for at gå i skole og lære nye ting. I min fritid nyder jeg at læse, være kreativ og dyrke sport. Jeg vil selv mene, at jeg er god til børn og unge mennesker, da jeg selv er storesøster og har hjulpet min lillebror med skolearbejde førhen.
En af mine styrker er eksamener og forberedelser hertil. Her kan jeg hjælpe med alt fra folkeskole afgangseksamen til SRP i 3.g. Jeg skrev blandt andet min SRP i Samfundsfag A og Religion B, som jeg fik 12 for.
Jeg vil gerne være den lektiehjælper, som jeg selv havde brug for, da jeg var yngre og gik ned med angst i folkeskolen. Jeg var fagligt godt med, men jeg havde brug for at få opbygget min selvtillid. Dette er noget jeg ville kunne hjælpe andre med - at skabe en grobund for selvværd i fagligheden.
Min måde at undervise på kommer til at indebære en god blanding af kreativitet og struktur.