Hej! Jeg er en rolig, tålmodig og struktureret person med en uddannelse som ingeniør. Jeg elsker at nørde med matematik, programmering og at bygge mine egne robotprojekter med mikrocontrollere – både som hobby og i mit arbejde.
Til daglig arbejder jeg som ingeniør, hvor jeg udvikler og optimerer tekniske systemer – ofte med udgangspunkt i de samme matematiske og logiske principper, som man lærer i skolen. Jeg har desuden erfaring med undervisning: jeg har tidligere undervist i både Math 101 og Matematik Brush-up på Aalborg Universitet for førsteårsstuderende. Det var en virkelig god oplevelse, og det gav mig lyst til at undervise igen – denne gang i en mere personlig og direkte kontekst.
Min motivation for at væreunderviser hos GoTutor er tredelt: Jeg vil gerne bruge mine aftener på noget meningsfuldt, jeg vil gerne hjælpe børn og unge med at få selvtillid og forståelse inden for matematiske fag, og så er det selvfølgelig også et plus med lidt ekstra indkomst ved siden af mit fuldtidsjob.
Som underviser lægger jeg vægt på at skabe trygge rammer og at tilpasse undervisningen til elevens behov og niveau. Det skal være okay at stille spørgsmål og lave fejl – det er sådan, man lærer bedst!