Hej og velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Asta og hvis jeg skal beskrive mig selv med tre ord, vil jeg beskrive mig selv som værende tålmodig, glad og ambitiøs. Til hverdag er jeg i gang med en STX-uddannelse på Gladsaxe Gymnasium, og i min fritid nyder jeg at styrketræne, slappe af med en god serie eller bog og være kreativ. Jeg kan eksempelvis godt lide at tegne, sy på symaskine eller spille klaver.
Min undervisning:
Jeg tror på at, man lærer bedst, hvis man først skaber en god grundforståelse for faget eller emnet, som man derefter bygger videre på. Vi ligger i fællesskab en overskuelig plan, som selvfølgelig tager hensyn til dig eller dine forældres ønsker. Jeg er altid åben for at prøve nye og kreative undervisningsformer, hvis det er noget du eller dine forældre er interesseret i, og jeg sørger selvfølgelig for at sætte mig godt ind i det materiale, som du har brug for hjælp til.
Derfor er jeg lektiehjælper:
Jeg er lektiehjælper ved GoTutor, fordi jeg holder af at gå i skole og at lære, derfor håber jeg på, at jeg at kan være med til, at give denne glæde videre til dig.
Erfaring:
Tidligere har jeg arbejdet i en børnehave, hvilket har givet mig erfaring med yngre børn, men jeg vil selvfølgelig også gerne undervise unge mennesker.