Velkommen til min profil!
Mit navn er Axel, og jeg bor i Aarhus, hvor jeg holder sabbatår. I mit sabbatår bruger jeg blandt andet min tid på frivilligt arbejde, ligesom jeg nyder at have mere tid til mine venner og min familie.
Jeg blev student fra HHX i sommeren 2025. Jeg er en nysgerrig, engageret og social person, som godt kan lide at lære nye ting og samtidig hjælpe andre med at forstå det, de arbejder med. Under min gymnasietid var jeg en del af Akademiet for Talentfulde Unge (ATU-MIDT), som jeg deltog i ved siden af min HHX. Her oplevede jeg selv, hvor stor forskel det gør, når undervisningen ikke bare er faglig, men også spændende og motiverende.
Efter gymnasiet tog jeg et år til Paris, hvor jeg boede og arbejdede i en større dansk møbelbutik. Det har været et virkelig spændende år, hvor jeg både har udviklet mig personligt og fået brugt mine sprogkundskaber. Jeg lærte blandt andet fransk ved at bruge det i min hverdag, både på arbejde og i mit sociale liv.
Jeg har valgt at blive lektiehjælper hos GoTutor, fordi jeg selv husker, hvordan gymnasiet kan være både spændende, men også ret presset en gang imellem. Derfor vil jeg gerne give nogle af de tips og tricks videre, som jeg selv har haft glæde af. Min opfattelse af en god undervisning er, at man skal møde eleven dér, hvor han eller hun er, og finde en måde at lære på, som faktisk giver mening. Det er også på den måde, at eleven ikke bare løser opgaven, men også får en forståelse for, hvorfor og hvordan man gør.
Jeg glæder mig til at høre fra dig 😊