Hej og velkommen til min profil!
Mit navn er Viola og til daglig er jeg i gang med en STX-uddannelse. Jeg er en glad og tålmodig person, og jeg glæder mig meget til at undervise som lektiehjælper!
Med tre mindre søskende, jeg selv er personlig lektiehjælper for i alle fag, har jeg lært en ting eller to, når det kommer til at lære fra mig på en overskuelig og tålmodig måde.
I min fritid læser jeg i stor stil på tværs af genre. Jeg er også glad for at strikke og skrive.
Jeg har selv haft tutor i matematik i folkeskolen, og det har været en god oplevelse jeg har taget med derfra, hvilket betyder at jeg også ved hvordan det er at være på den anden side af oplevelsen. Derfor har jeg også den største respekt for folk, der rækker ud til en tutor, for det kan godt have været svært.
Når jeg lærer fra mig, kan jeg godt lide at forklare i billeder. For det er sådan jeg selv bedst forstår ting. Jeg sætter ofte forklaringer op i simple eksempler, og roser altid når jeg ser et fremskridt. Jeg er god til at bevare min tålmodighed, og aldrig give op, hvis der noget der er svært at forstå.
Jeg håber at du har lyst til at møde mig, jeg vil i hvert fald rigtig gerne møde dig🌸
Mange hilsner
Viola