Hej og velkommen til min profil!
Jeg er 3.-års veterinærmedicinstuderende ved Københavns Universitet og en rolig, tålmodig og struktureret person. Til dagligt arbejder jeg som handicaphjælper, hvor jeg støtter mennesker med svære funktionsnedsættelser i deres hverdag. I min fritid nyder jeg at være aktiv, social og arbejde målrettet med mine studier. Jeg trives med ansvar og kan godt lide at hjælpe andre med at få ting til at give mening.
Som underviser lægger jeg vægt på at tilpasse undervisningen til den enkelte elev. Jeg forklarer tingene i et klart og simpelt sprog og arbejder med at opbygge forståelsen trin for trin, så eleven føler sig tryg og får selvtillid i faget. Jeg har tidligere arbejdet som privat tutor, hvilket har givet mig erfaring med at skabe struktur og gode læringsforløb.
Jeg er lektiehjælper ved GoTutor, fordi jeg motiveres af at gøre en forskel og hjælpe elever med at få succes i deres skolegang. Det er givende for mig at se udvikling og kunne bidrage til både faglig og personlig fremgang.