Hej og velkommen til min underviserprofil!
Jeg hedder Alberte og jeg læser til lærer på 5. semester. Jeg er færdiguddannet dansklærer og har madkundskab og idræt som mine to øvrige linjefag.
Som person er jeg glad, smilende og udadvendt – og jeg brænder for at gøre en forskel for børn og unge.
Jeg er nysgerrig og handlekraftig, og jeg går til nye opgaver med stort gåpåmod. Når jeg får en opgave, gør jeg altid mit bedste for at løse den grundigt og ordentligt.
Som underviser er jeg nærværende og lyttende. Jeg lægger stor vægt på at møde eleverne dér, hvor de er, og skabe motivation gennem en differentieret tilgang, så alle får mulighed for at lykkes – også når lektierne ikke føles lige spændende.
Jeg tror på, at læring skal være meningsfuld og tilpasset den enkelte elevs behov og styrker.
Jeg har erfaring både fra min praktik og som lærervikar, hvor jeg har arbejdet med børn i forskellige aldre og med forskellige udfordringer. Jeg har også erfaring med at støtte børn med særlige behov og børn som er to sproget.
Jeg har valgt at være lektiehjælper hos GoTutor, fordi jeg ønsker at støtte børn og unge i deres faglige udvikling og give dem troen på, at de kan. Det giver mig stor glæde at se elever vokse med opgaven og få succesoplevelser – og jeg vil gerne være den person, der hjælper dem godt på vej.
Når jeg ikke studere bruger jeg tid med mine venner og familie. Jeg elsker at være aktiv og kreativ. Jeg har en stor passion for sport og elsker at se det live.
Jeg glæder mig til at høre fra jer
-Alberte