Hey!
Jeg er en ung pige, som elsker at lære fra mig! Jeg har altid gået meget op i skolen, og jeg synes, det er utrolig sjovt at lære og gøre mig umage.
Jeg har fra helt ung arbejdet med børn og været både barnepige, gymnastikinstruktør og lektiehjælper på min skole. I min fritid går jeg til gymnastik på højt niveau og spiller en smule på mit klaver derhjemme. Derudover elsker jeg at være aktiv og have gang i noget.
Jeg interesserer mig meget for de naturvidenskabelige fag, altså matematik, biologi osv og derudover, dansk, og engelsk fordi jeg synes det er mega fedt at forstå komplekse ting og begreber, og få dem til at blive simple at forstå. Derfor elsker jeg at bruge sjove sammenligninger og forskellige metoder til at forklare. På gymnasiet har jeg studieretningen Biologi A, Kemi B med Matematik A som valgfag. På skolen hjælper jeg også ofte de andre elever i min klasse, hvis der er noget de har svært ved.
Jeg er meget udadvendt og smilende og synes det er mega fedt at lære nye folk at kende.
Jeg elsker følelsen af at hjælpe nogen med at forstå noget, som de synes er svært, og gøre det sjovt at lære samtidig. Jeg håber jeg kan hjælpe dig til at se at det hele ikke er så uoverskueligt igen. Det kan være sjovt;)
Glæder mig til at møde dig!