Hej, og velkommen til min underviserprofil!
Jeg hedder Maja og går på STX i Herning. Jeg har i lang tid gerne villet hjælpe børn og unge, med lektieundervisning.
I min fritid elsker jeg at være aktiv og spiller bl.a. håndbold og fodbold. Jeg har også været gymnastiktræner og fodboldtræner for børn, der gik i 0. og 3. klasse. At være aktiv er også noget, jeg godt kan lide at inddrage i min egen undervisning. Fx kan jeg godt lide at spille små spil, have nogle små delmål, jeg skal opnå, eller være i gruppearbejde, hvor man får lov at have en dialog omkring opgaverne. Disse ting er også noget, jeg vil inddrage, når jeg skal undervise andre.
Som udgangspunkt kan jeg godt lide at gå i skole, og jeg har fået 10 eller 12 i alle fag, pånær engelsk, som ikke er min stærke side. Det faglige er helt klart et vigtigt parameter for mig, men det sociale ved at gå i skole vægter jeg også meget højt. Det bunder nok i, at jeg kommer fra en søskendeflok på 4, hvor jeg er den ældste. Derfor har jeg været vant til at skulle lære meget fra mig og være social det meste af tiden.
Jeg glæder mig meget til at komme ud og møde netop dig!