Hej og velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er August og jeg er en engageret og arbejdsom person med flere års erfaring fra detailbranchen. I min fritid går jeg meget op i styrketræning og basketball, og jeg sætter stor pris på de sociale fællesskaber, jeg har været en del af gennem sport og skole.
Som underviser lægger jeg vægt på at skabe et trygt og motiverende læringsmiljø, hvor eleverne føler sig set og forstået. Jeg gør mig umage for at relatere til den enkelte elev og tilpasse undervisningen, så den tager udgangspunkt i deres behov og styrker.
Jeg har selv oplevet, hvordan det føles at have brug for et ekstra skub i skolen, og det gør mig i stand til at møde eleverne med forståelse og støtte. Derfor vil jeg gerne gøre en positiv forskel for unge, der har brug for hjælp til at komme videre fagligt.
Jeg blev student i juni 2025 fra Egaa Gymnasium, hvor jeg havde studieretningen matematik/fysik og et afsluttende karaktergennemsnit på 10,7. Jeg kan undervise både på folkeskole- og gymnasieniveau og er bosat i Aarhus N, men stiller mig gerne til rådighed i hele Aarhus Kommune.
Jeg glæder mig til at møde min kommende elev!