Hej!
Jeg hedder Signe, og jeg går i 2.g på Støvring Gymnasium. Jeg går rigtig meget op i de humanistiske fag såsom dansk, engelsk og samfundsfag. Jeg gik ud af folkeskolen med et snit på 11,3. I gymnasiet har jeg indtil videre i 1.g opnået et skriftligt gennemsnit på 9,5 og et mundtligt snit på 11.
Jeg har en lillesøster, som har autisme, og jeg er derfor vant til at tage hensyn, når læring kan blive svært.
Jeg er typen, som ikke er bange for at lave fejl, og jeg bliver bestemt ikke sur, hvis andre gør. For mig er det vigtigt, at man rent faktisk lærer og optager den viden, man får, så man ikke bare lærer noget udenad.
Jeg er lektiehjælper for at lære, hvordan man hjælper andre med at lære.