Velkommen til min underviserprofil!
Jeg er en meget glad og tålmodig person. På nuværende tidspunkt er jeg i gang med uddannelsen som elektriker. Drømmen er at blive robotingeniør i fremtiden.
Som lektiehjælper vil jeg forsøge at relatere problemstillingerne i fagene til relevant erfaring for eleven. Hele vejen gennem folkeskolen og på min igangværende uddannelse, har jeg været den person mine klassekammerater har bedt om hjælp, når materialet har været svært eller forvirrende. Dermed har jeg en del erfaring med at hjælpe mennesker, som har svært ved at følge med i undervisningen på skolen.
Jeg nyder typisk min fritid med at ligge på sofaen med en god bog eller en god serie, samt mit hækletøj. Jeg er en stille og rolig person, som nemt finder ro i mit eget selskab eller sammen med venner og veninder.
Jeg glæder mig meget til at møde dig!