Hej! 😃☀️
Jeg har undervist online siden 2021 i dansk, engelsk og håndværk & design. Udover at være uddannet skolelærer har jeg også en kandidatgrad i Design for Play fra Designskolen Kolding.
Min undervisningsstil er rolig, inspirerende og humoristisk samt seriøs og intentionel. Jeg fokuserer meget på at drage relevante paralleller fra fagene til en konkret og praktisk hverdag. På den måde forstår mine elever, hvordan den viden, jeg videregiver, giver mening for dem.
Uanset om det handler om børn i grundskolen, unge i gymnasiet eller voksne med specifikke mål – og uanset om man har en diagnose eller ej – tilpasser jeg undervisningen, så den er imødekommende, og alles behov bliver mødt på den mest hensynsfulde måde.
Lidt om mig:
Thomas, f. 1994, alder: 30 år.
Jeg har rejst i det meste af verden, elsker forskellige kulturer, min kæreste er inder, og jeg elsker Formel 1. Min livret er pandekager med solbærsyltetøj og rørsukker. Jeg går desuden vildt meget op i kaffe.
Udover at undervise online er jeg terapeut, hvor jeg taler med mine klienter om at vende deres modstand til deres potentiale – noget, som jeg også forsøger at reflektere i min undervisning.
Mine interesser er keramik, træarbejde, vinterbadning, mountainbike, løb, kickboksning, yoga, motorcykler og meget mere.
Jeg glæder mig meget til forhåbentlig at skulle undervise dig.
Kh. Thomas ;)