Hej og velkommen til min underviserprofil!
Jeg hedder Emma og og jeg bor i Aarhus til daglig, men kommer oprindeligt fra Aalborg. Til daglig læser jeg nordisk sprog og litteratur på AU, hvor jeg i øjeblikket er på 2. semester. Jeg elsker at være social og det er primært også det, min fritid går med. Jeg har været på højskole og rejst med grupperejser i mine sabbatår.
Som underviser vil jeg beskrive mig selv som nærværende og forstående. Det er enormt vigtigt for mig, at kunne skabe et trygt læringsmiljø, hvor der er plads til alle slags spørgsmål samt gode og dårlige dage. Jeg vil strukturer forløbet så det tager hensyn til den enkelte elev og de udfordringer, som de står over for i skolen. Jeg ønsker at lytte til eleven og hvordan de lærer bedst.