Jeg hedder Signe og blev student i sommers. Derudover arbejder jeg deltid i en retro-inspireret tøjbutik, Mondo Kaos, på Nørreport.
Kreativt i form af mode, litteratur, tegning, maling og smykker har altid interesseret mig meget. Jeg elsker det kreative element - du kan bruge din personlige stil til at udtrykke dig selv, understrege din identitet og skabe relationer til andre mennesker. Det unikke ved kreativitet for mig er, at du aldrig, er alene - der skabes et fællesskab, og dermed grobund for at udleve din kreativt.
Jeg oplever det, at være mentor og derved fokusere på et andet menneskes udvikling, som værende utrolig givende. At kunne gøre en forskel ved blot, at se og høre et andet menneske er meget bekræftende for begge parter - og udvikler ikke kun menteen. Jeg har selv kæmpet med skole, så jeg ved, hvor frusterende det kan være, når brikkerne bare ikke vil falde på plads. Derfor vil det betyde rigtig meget, at jeg kan hjælpe andre med at knække koden i mine yndlingsfag. For mig er det vigtigt, at undervisningen også er sjov, og meenten ikke anser vores tid sammen som en sur pligt - men i stedet forsøge i samarbejde med menteen, at tilrettelægge en undervisningsplan, som kan bestå af forskellige sjove aktiviteter.
Jeg har også afsluttet et længere praktikophold i en vuggestue, hvor jeg har fået en del erfaring med ”håndtering” af (små)mennesker😉. Mit praktikforløb har hjulpet mig med at stole mere på mig selv og mine kompetencer, og at det ikke er farligt at lave fejl.