Jeg er en studerende, der for tiden læser MedIS på Aalborg Universitet. Før jeg startede på universitetet, arbejdede jeg forskellige steder, herunder:
• Arbejde på det lokale covid-site
• Instruktør for handicappede børn i ridning
• Tjener på forskellige restauranter i byen.
Jeg har en international baggrund som følge af mine forældres arbejde i udlandet. Født i Aalborg, opvokset i Skive, og med skolegang i Dubai og Athen, har jeg udviklet en evne til at være opstillingsparat og imødekommende over for forskellige mennesker og kulturer. Jeg trives i diversitet og har lært at værdsætte og forstå forskelligheder. Min erfaring fra forskellige dele af verden har givet mig en bred horisont og kulturel forståelse, som jeg mener kan være gavnlig i forskellige arbejdssammenhænge.
Jeg har erfaring med forskellige skolesystemer, herunder det britiske system med KS3 & KS4, IGCSE, AS/A levels, det amerikanske system med SATs, samt IB (International Baccalaureate) og nogle STX enkeltfag.
Mine hobbyer inkluderer at lave mad og bagning. Jeg finder glæde ved at spille mine instrumenter, især jazz, som er min måde at udtrykke mig selv på og tilføje lidt sjov til hverdagen. Desuden har jeg en passion for frivilligt arbejde og bidrager gerne til samfundet på denne måde.
Jeg tror fast på, at struktur er nøglen, uanset emnet. Det er vigtigt at opbygge et stabilt overblik, så man let kan oprette en studie-/eksamensplan og ikke mister motivationen til at gøre det.
Den måde, mine undervisningssessioner vil blive sat op på, vil afhænge af mine elevers behov. Alle optager information på forskellige måder, og jeg må derfor imødekomme det.
Jeg er meget ansvarsbevidst og organiseret. Jeg arbejder fra A til Z men er også rigtig god til at omstille mig i særlige situationer, noget jeg især har lært fra jeg var helt ung i mit arbejde hos HoofbeatZ, et internationalt hesteshow i Dubai.