Hej alle og velkommen til min underviserprofil! :-)
Jeg hedder Sabrin, og jeg er en energisk og udadvendt pige. Jeg går i øjeblikket på Aalborghus Gymnasium, hvor jeg er en STX-elev med studieretningen Bioteknologi A, Matematik A og Fysik B . Jeg elsker at læse engelske bøger og skabe nye venskaber på tværs af kulturer. Jeg har en stor passion for både engelsk og matematik, og jeg har tidligere hjulpet mange med at forstå begge fag. Som underviser er jeg tålmodig, engageret og gør altid mit bedste for at tilpasse undervisningen, så den bliver både sjov og meningsfuld for hver enkelt elev.
Jeg er særlig god til at hjælpe med at forstå matematik og de sproglige nuancer i engelsk, og jeg elsker at se, hvordan eleverne får "aha-øjeblikke" og opdager, at de faktisk forstår det. Jeg har også erfaring med at hjælpe både ordblinde og tosprogede elever med at forstå engelsk på en måde, der giver mening for dem.
I min fritid nyder jeg at tilbringe tid med min familie og venner, og jeg elsker at udforske nye steder og kulturer. Jeg er en smilende og glad person, der trives i samspil med mennesker.
Jeg tilbyder online lektiehjælp, da det passer godt ind i min hverdag, og jeg ser frem til at hjælpe dig med at udvikle dine færdigheder i både engelsk og matematik!
Jeg glæder mig til at møde dig!