Mit navn er Leonora, jeg er en 17 årig pige der bor i udkanten af Hillerød. Jeg er nuværende studerende på Niels Brock Internationale gymnasie, og har altid gået meget op i min skole samt menneskerne omkring mig. Jeg er en super energisk og engageret pige, med et øje for detalje. Jeg er en hårdtarbejdende elev og gik ud af folkeskolen med en snit på 11,8.
Jeg dyrker meget sport i min fritid og elsker at tilbringe tiden i store fælleskaber med en masse nye mennesker. Desuden har jeg hjulpet til som frivillig hjælpetræner i min fritidsklub, og har arbejdet med børn i fysisk og psykisk krævende aktiviteter.
Jeg har været heldig med mine faglige kompetencer. Jeg er dog i løbet af mit liv stødt på børn og teenagere der har haft svært ved skolens fag. Min ene bror er stærkt ordblind, mens min anden bror døjer med talblindhed og har op til flere diagnoser der gør koncentration svært for ham. Min ældre bror har jeg ikke været i stand til at hjælpe da han er tre år ældre end mig, men jeg sidder ofte med min yngre bror og hjælper ham med lektierne. Derfor har jeg en begrænset erfaring med børn, der har svært ved koncentrationen og motivationen.
Jeg tro på at skabe et trygt miljø, hvor børn har lyst til at lære. Dette inkludere dog også af og til at udfordre børnene så de kan udvikle sig. Jeg mener det er vigtigt at rose børnenes faglige succes, samt skærpe fokus på, at det at gøre sit bedste er det vigtigste.