Hej og velkommen til min underviserprofil!
Jeg hedder Cathrine og jeg er lærerstuderende på 4. semester på Campus Carlsberg. I min fritid kan jeg godt lide at læse bøger, lytte til Taylor Swift, se F1 og lave mad.
Min motivation for at være lektiehjælper bunder i, at jeg gerne vil ud og give børn en oplevelse af mestring. Lektiehjælpen er forhåbentlig en ny og anderledes kontekst, hvor barnet har en ro til netop at fokusere på læringen. Samtidig er det vigtigt for mig, at lektiehjælpen også er en social oplevelse, forstået på den måde, at barnet ikke kun kommer i mål med lektierne, men forhåbentlig også oplever en følelse af, at det er dem selv, der bringer dem i mål. Det vil jeg gøre ved at bekræfte dem i, at deres tankegang og evner/erfaringer er brugbare og værdifulde.
Som lektiehjælper er det vigtigt for mig, at fokus er på at gøre barnet selvstændig i deres fremtidige læring. Det handler om, at vi når vi løser opgaver, så øver vi os i, hvordan vi kan komme i mål, når lektiehjælpen ophører.
Jeg glæder mig meget til at møde min kommende elev!