Hej og velkommen til min underviserprofil!
Jeg hedder Andrea og til daglig er jeg i gang med en STX-uddannelse på Egaa Gymnasium. I min fritid går jeg til dans, og så arbejder jeg også på en restaurant. Jeg elsker at hygge mig og have det sjovt, og mest af alt at lære fra mig.
Jeg har både været gymnastiktræner i mange år, og så har jeg arbejdet ude i Djurs Sommerland. Her har jeg lært at snakke med en masse mennesker, også mange som jeg aldrig har mødt før.
Jeg ser mig selv som en åben og positiv person, som altid er klar på nye udfordringer. Jeg har en god tålmodighed, så vi når i mål med de ting vi skal, uden at det bliver stresset. Jeg elsker at fordybe mig og forstå de ting, som jeg arbejder med - her gælder det også at lære fra mig. Vi tager tingene i det tempo som du har brug for, og jeg er klar på at forklare tingene mange gange.
Jeg har både afsluttet 9 og 10 klasse, og så har jeg hjulpet mine mindre søskende med deres lektier flere gange. I min egen klasse, er jeg også god til at hjælpe de andre med de ting som er svært at forstå og selfølgelig også omvendt. Derfor kan det være alle slags opgaver som vi kan kigge på!
Jeg glæder mig til at høre fra jer!