Velkommen til min underviserprofil!
Om mig som underviser:
Jeg tror på, at læring skal være en engagerende og positiv oplevelse, uanset emnets sværhedsgrad. Som underviser er jeg støttende og fokuserer især på at skabe et trygt læringsmiljø, hvor elever føler sig motiverede til at lære. Jeg anvender en individuel tilgang, hvor jeg tilpasser min undervisningsmetode til den enkelte elevs behov og læringsstil, og jeg inddrager gerne både kreative og strukturerede elementer i undervisningen.
Mine kompetencer og erfaring:
Jeg afsluttede min STX fra Espergærde Gymnasium i sommeren 2024, hvor jeg havde havde hovedfagene: biologi (A-niveau), kemi (B-niveau) og matematik (A-niveau). Jeg har dog en helt særlig passion for faget dansk. Et fag hvor jeg kan kombinere kreativitet med struktur og regler. I øjeblikket arbejder jeg som au pair i Australien, hvor jeg passer børn i alderen 6-10 år, som kæmper med autisme. Denne erfaring har givet mig indsigt i, hvordan man bedst støtter børn med særlige behov, og jeg har derfor en smule erfaring indenfor det. Da jeg er i Australien tilbyder jeg på nuværende tidspunkt kun onlineundervisning.
Jeg hjælper desuden gerne med større skriftlige opgaver såsom SRP, SRO, DHO og projektopgaver.
Hvorfor jeg er lektiehjælper ved GoTutor?
Jeg har valgt at være lektiehjælper hos GoTutor, fordi jeg brænder for at støtte elever i at forbedre sig der hvor de har deres faglige udfordringer. Jeg tror på, at med den rette vejledning og en positiv tilgang, kan alle elever opnå gode resultater og finde glæde i læring.
Personligt om mig:
Som person er jeg engageret, nysgerrig og ambitiøs. Udover mine akademiske interesser elsker jeg at læse, skrive og kaste mig over nye kreative projekter. Jeg har en baggrund som elitesvømmer, og jeg nyder stadig at svømme og holde mig aktiv i min fritid. At arbejde som au pair i Australien har desuden udvidet min forståelse for børns behov, og har gjort mig endnu mere dedikeret til at hjælpe dem på deres læringsrejse.