Hej og velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Sebastian, og til daglig læser jeg 'Anvendt Matematik' på DTU.
Jeg brænder for at lære fra mig og skabe et trygt rum, hvor der er plads til at stille alle slags spørgsmål. Jeg har erfaring med undervisning og ved, hvor meget det betyder at få hjælp til det, der er svært, så det pludselig giver mening.
Det er supervigtigt, at undervisningen ikke kun handler om at finde det rigtige svar, men også om at opbygge forståelse og give dig mere selvtillid i faget. Uanset om det drejer sig om lektier, sparring på større skriftlige opgaver som SRO og SRP eller eksamensforberedelse, tilpasses undervisningen til dit tempo og dine behov.
Jeg ser frem til at møde min kommende elev!