Hej og velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Alma, og til daglig går jeg på STX med linjen samfundsfag A/matematik A. Jeg har altid holdt meget af at lære nyt og har gået en del op i det faglige, så den glæde og motivation vil jeg mere end gerne dele. Som underviser er jeg engagerende, lyttende og tålmodig. Det er vigtigt for mig, at eleven kan føle sig tryg og tilpas i det tempo, jeg underviser i, og derfor bruger jeg en del tid på dialog, så vi begge får det bedst mulige ud af det.
Jeg har tidligere hjulpet elever, der skulle til eksamen i 9. klasse og passet børn, når deres forældre har været til arrangementer. Det har givet mig gode pædagogiske kompetencer. Jeg gik direkte fra folkeskolen til gymnasiet, hvilket vil sige, at det stadig ligger mig nært at hjælpe folkeskoleelever og sætte mig ind i deres fag og eksamensformer.
Jeg er lektiehjælper, fordi jeg måske går med en lille drøm om at blive lærer i fremtiden, derfor vil jeg prøve at arbejde professionelt med det faglige allerede nu.
Jeg er selv danser på et højt niveau, hvilket vil sige, at jeg af og til er ude at rejse for at optræde. Derudover holder jeg meget af at være fysisk aktiv og være sammen med mine venner. Der er intet, jeg holder mere af end at tilbringe en eftermiddag med en ven og bare kunne slappe af i deres tilstedeværelse.
Jeg glæder mig så meget til at møde min kommende elev og lære dem at kende, samtidig med at vi finder et godt fodfæste i det faglige<3