Hej!
Mit navn er Amalie, og jeg er i gang med mit første sabbatår, efter at have færdiggjort mine to år på HF FLOWs teaterlinje. Udover at være en meget kreativ og social person, elsker jeg at udvikle mig fagligt inden for stort set alle fag.
I skolen har jeg elsket at blive klogere, og tit fundet mig selv i at videregive min nyfundne viden til mine klassekammerater, der havde brug for hjælp. I min fritid har jeg stort set altid placeret mig i kreative miljøer, hvor jeg er blevet en bedre skuespiller, sanger og alt der hører til. Igennem teaterverdenen har jeg også haft en mulighed for at udvikle mig som underviser.
Min tålmodighed, struktur og begejstring for at lære fra mig, er de styrker jeg selv mener gør mig til en god tutor, hvor jeg skaber et positivt miljø, hvor tryghed, selvtillid og viden kan vokse. Derudover forstår jeg vigtigheden af pauser og struktureret, men fleksibel læring, der skal tilpasses efter alles personlige behov.
Jeg glæder mig til at møde dig!