Hej,
Mit navn er Max. Jeg er rigtig glad for at dyrke sport, at spille guitar, og at hænge ud med mine venner. Derudover kan jeg godt lide at bage og lave mad. Jeg er mødestærk, og jeg er dedikeret til at dele min viden med andre, da jeg ved hvor meget det kan hjælpe. Jeg fik nemlig ekstrahjælp til matematik i tredje til femte klasse. Dengang var jeg ikke så glad for hverken matematik eller skole generelt, og min koncentration svigtede mig ofte. Jeg husker tydeligt hvor ubehageligt det kan være at side i klasselokale med en lærer der udstiller en i et fag man ikke føler sig specielt stærk i. Det er ikke en rar oplevelse, og det gavner bestemt ikke ens lyst til at lære, eller deltage. Men med lidt hjælp, ligesom det jeg fik, kan man sagtens forbedre sig, og dermed ens oplevelse med faget. Dengang var matematik bestemt ikke noget jeg glædede mig til, men nu har jeg det på A-niveau. Og det er præcis sådan nogle oplevelser som jeg gerne vil give til andre, om det så er musik, fransk, dansk, engelsk eller matematik.
I niende var jeg meget grebet af mit skolearbejde, og derfor også enormt engageret. Jeg var den i klassen som folk kom til hvis de havde brug for hjælp, og under eksamensperioden ville jeg ofte forklar ting for større grupper ad gangen. Det var her jeg indså at jeg rigtig godt kan lide at lære fra mig, og at man først har forstået noget når man kan sige det videre på en intuitiv måde.
Jeg ser frem til vores samarbejde :-)