Velkommen til min underviserprofil!
Jeg er en meget aktiv person, og jeg elsker alt det som foregår udendørs - det kan være at vandre, vinterbade eller dyrke en masse sport heriblandt tennis, fodbold eller styrketræning. Jeg har fire søskende, hvor to af dem er yngre end jeg. De færdigheder, som jeg har fået som storebror, eksempelvis humor, omsorg, at kunne lytte til deres behov og forstå deres grænser, er alle egenskaber som jeg vil bruge som underviser.
Det er vigtigt for mig, at undervisningen bliver en succes, og måden jeg vil sikre det på er at ikke kun eleven skal være motiveret, men også mig som underviser - og det er jeg! Jeg er lektiehjælper ved GoTutor indenfor faget fransk, da jeg gerne vil give min franske arv videre og byde ind med viden om det smukke franske sprog.
Jeg glæder mig til at vi skal have det sjovt sammen :-)