Mit navn er Noah, og dette er min underviserprofil!
Gennem hele min skolegang – og selvfølgelig også efter – har jeg altid forsøgt at hjælpe så mange som muligt. Da jeg gik i folkeskolen, ville mange elever ofte bede om hjælp, og jeg sprang med det samme frem for at hjælpe.
Min hverdag bruges primært på min egen skole og lektier, men udover det går jeg til kickboksning og træner i fitnesscenter. Jeg spiller også ofte computer eller ser serier, når jeg bare skal slappe af.
Når jeg underviser, bruger jeg ofte sammenligninger med ting, som eleven allerede har godt styr på. Jeg gør mit absolut bedste for at sikre, at undervisningen bliver noget, man ser frem til – i stedet for noget, man føler sig tvunget til.
Jeg har tidligere været boksetræner for børneholdet i Farum Bokseklub, hvilket var en stor succes. Der fandt jeg virkelig ud af, hvor meget jeg elsker at undervise andre. Selvom boksning og skolearbejde selvfølgelig ikke er det samme, er der alligevel en stor læring i begge situationer.
Jeg ser frem til at lære dig at kende!