Hej og velkommen til min profil!
Jeg hedder Jasmina, og til daglig studerer jeg biomedicinsk ingeniørvidenskab på DTU. Jeg har altid været glad for naturvidenskabelige fag som matematik, kemi og fysik, og jeg kan godt lide at hjælpe andre med at forstå ting, der kan virke svære i starten.
Som underviser er jeg tålmodig, rolig og engageret. Jeg prøver altid at forklare tingene på en enkel og overskuelig måde, så eleven føler sig tryg og kan følge med. Jeg ved, at alle lærer forskelligt, og derfor tilpasser jeg undervisningen til den enkelte elevs niveau og behov.
Jeg har erfaring med at hjælpe min lillebror i matematik og fysik/kemi på HTX-niveau, og jeg har også været frivillig arabiskunderviser. Det har givet mig erfaring med at undervise både børn og unge.
Jeg kan undervise i matematik, kemi og fysik på flere niveauer. Min motivation er at give eleverne mere selvtillid og vise dem, at de sagtens kan lære det, selvom det kan føles svært i starten. For mig er det bedste ved undervisning, når eleven pludselig siger: “Nu giver det mening.”
I min fritid kan jeg godt lide at være sammen med familie og venner, og jeg bruger også meget tid på mit studie og forskellige projekter. Jeg glæder mig til at hjælpe elever med at blive mere trygge i deres fag :)