Hvem er jeg som person?
Jeg er en meget social, udadvendt og engageret gymnasieelev, der brænder for læring. I min fritid kan jeg godt lide at være sammen med mine venner, træne i mit lokale fitnesscenter og passe min skole. Jeg prioriterer mine egne lektier højt, og jeg bruger den ledige tid jeg har, til at hjælpe mine klassekammerater og venner med deres skolearbejde, så godt som jeg kan. Jeg elsker selv at tilegne mig ny viden og værdsætter den gode relation til menneskerne omkring mig.
Min motivation for at være lektiehjælper ved GoTutor
Det, der driver mig til at blive lektiehjælper hos GoTutor, er helt simpelt. Jeg elsker at lære, og jeg elsker at give den viden videre. Jeg vil utrolig gerne skabe den samme glæde for de faglige områder, som jeg selv holder af, og give motivationen for læring videre til andre unge i folkeskolen. Jeg har valgt at blive lektiehjælper igennem netop GoTutor, fordi rammerne tillader et trygt og professionelt forløb, hvor der er fokus på den enkelte elevs udvikling og trivsel.
Mine faglige kompetencer og erfaring
Jeg har et stærkt fagligt fundament fra mit gymnasium, hvor jeg har opbygget en solid forståelse for fagene. Jeg har god erfaring med at formidle stof videre, da jeg ofte hjælper folk i min klasse med lektier og afleveringer. Jeg nyder virkelig at skabe forståelse inden for områder, som mange ellers kan finde svære, da jeg har en stærk forklaringsevne. Mine primære kompetencer, og de fag jeg særligt ønsker at undervise i, er matematik, dansk, engelsk, kristendomskundskab, NT/NV, og samfundsfag.
Min undervisningsmetode: Hvordan skaber jeg motivation?
For mig er det helt essentielt at starte med at lære eleven at kende. Min undervisning indledes oftest med en uformel samtale, der tillader eleven at fortælle om sig selv. Det giver mig en dybere underforståelse af, hvorfor et fag kan føles svært, og hvilket niveau eleven ligger på. Derefter begynder jeg stille og roligt at sætte eleven ind i, hvordan opgaverne løses. Jeg lægger stor vægt på at holde eleven aktiv og engageret gennem dialog, nærvær og sjove aktiviteter, så vi sammen skaber et nyt og positivt synspunkt på, hvor interessant faget kan være.