Hej og velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Mathilde. I sommeren 2024 blev jeg student fra Allerød Gymnasium med studieretningen samfundsfag/engelsk. Sideløbende har jeg taget en Cambridge eksamen og fået C1. Nu har jeg sabbatår og planlægger også at have flere. I fremtiden kunne jeg godt tænke mig at blive lærer eller underviser, hvilket er grunden til at jeg er lektiehjælper ved GoTutor!
Som tutor vil jeg være en hjælpsom og sympatisk underviser, som tager det i elevens tempo. Det er vigtigt, at eleven får glæde af undervisningen samtidig med, at de lærer noget nyt. Undervisning behøver ikke nødvendigvis ske ved, at man sidder stille. Musik, leg, motion, film og snacks kan også bruges til en positiv og lærerig undervisning. Det er dog vigtigt, at finde ud af hvordan man kan hjælpe den pågældende elev bedst, da det er dem det handler om.
Jeg vil gerne have at eleverne uanset alder, køn, niveau osv. føler sig trygge ved mig som underviser, og at de opnår de resultater som de ønsker. Jeg vil gerne hjælpe og gøre en forskel for børn og unge, som har svært med skolen og lektierne.
Jeg er et empatisk og positivt menneske, som elsker naturen. Jeg går ofte ture udenfor og jeg elsker at tegne. I min fritid træner jeg en del sammen med mine veninder. Da jeg var yngre har jeg i mange år spillet håndbold her i Allerød. Derudover har jeg gået til FDF, tennis og til kunst på musikskolen. Jeg er meget glad for dyr og har selv en kat.
Jeg ser frem til at møde dig!